Glæden ved tai chi:
ro, smuk bevægelse, omtanke, fordybelse, fællesskab
Jeg er 68 og begyndte at lære tai chi for 35 år siden. Desværre måtte jeg droppe den igen efter kort tid, men havde nået at få interesseret min mor, og med hende som inspiration genoptog jeg tai chi igen for 9 år siden.
Min glæde ved tai chi ligger i de smukke, stille, men kraftfulde bevægelser; hele mit arbejdsliv og uddannelse har koncentreret sig om at hænder og hovedet skulle lære, hvilket de har gjort godt, men jeg har aldrig øvet mig i at lære kroppens bevægelser. Min motion var hovedsagelig løb – maratonløb – hvilket senere resulterede i dårlige knæ og hofter. Derfor har jeg især glæde af den smidighed og balance, jeg træner i tai chi. Og dertil kommer det, at tilegne sig noget som er ret svært for mig. Dét synes jeg er en udfordring, man skal stille sig selv, ikke mindst som ældre, hvor indlæringsevnen daler hvis ikke man prikker til den. Koncentrationen som skal til, betyder, at man slutter tai chi timer fyldt med energi og glæde og ro, og nydelsen ved at blive bedre til noget er stor.
Og hvilken glæde og ære at have en ekspertlærer! Dorthes passion er smittende. Desuden lærer vi alle af hinanden – i tai chi øver man kun selvkritik, og der findes aldrig negative kommentarer om det, man laver. Ét af højdepunkterne for mig er at alle er dybt koncentrerede mens vi øver – man respekterer stilheden og gaven ved at blive undervist af en mester.
Tai chi giver udbytte på alle niveauer, kan laves hvor som helst, og kræver ikke særligt udstyr. Man bliver en del af et fællesskab både her og ude i verden: man kan møde op og træne med andre, gratis, og på tværs af sprog og kultur. Jeg har opsøgt træning i Shanghai, Madrid, Beograd, San Francisco og mange andre steder med stor glæde, også som begynder. Det er også spændende at få mere indblik i kinesisk kultur og hvordan vi kan have glæde af den her. Efterhånden lærer vi flere slags tai chi (forskellige serier, som kaldes “forme”),”våben”forme og serier, man kan lave sammen, der altid udløser glæde og latter.
Dorthes timer er en inspiration og en glæde. Folk melder sig til med meget forskellig tilgang og baggrund, og dette fællesskab har også stor social værdi og udbytte, hvor folk af forskellige alder, nationalitet og baggrund dyrker en fælles interesse. Det er hovedsagelig voksne, der har tålmodigheden til at gøre indsatsen og få det store udbytte af tai chi.
Qi gong er helt nyt for mig: det træner muskler og smidighed; øvelserne har jeg hurtigt mærket er rigtige gode for en træt og ret utrænet krop, selv om de ældgamle kinesiske teorier bag dem er ret uforståelig for mig. Det tiltaler mig, at disse enkle serier af øvelser kan gavne alle – måske især ældre, der ikke længere er så fysisk aktive, og/eller har skavanker. Qi gong er nem og morsom at lære og kan hurtig blive en del af træning derhjemme.
