Meridianbaner er hovedsageligt kendt fra kinesisk medicin og akupunktur. I akupunktur anvendes fine nåle til at forebygge og behandle forskellige sygdomme. Akupunktur blev udviklet i Kina for mere end 2500 år siden.
Med målinger på huden er det bevist, at punkterne eksisterer, fordi disse har en anden elektrisk modstand end den omgivende hud. Meridianbanerne og deres akupunkturpunkter har således kontakt til små områder på hudens overflade, der ved stimulation med nåle, tryk, banken, elektrisk stimulation, moxa og sågar tanke, kan påvirke nervebanerne, således at centralnervesystemet frigiver en øget mængde af endorfiner – kroppens egne morfinstoffer.
Livsenergien- Qi skal flyde frit gennem meridianerne, for at krop og sind bevarer en optimal sundhedstilstand.
Er der blokeringer i meridianbanerne vil vi få tegn på sygdom.
Negative overbevisninger, små og store traumer, irrationelle tanker, angst, fobier og ubearbejdede konflikter kan også give forstyrrelser i kroppens energisystem.
Meridianer og Qi er ikke noget der kan måles og vejes.
Når energien i meridianbanerne forbedres, sker der en styrkelse af kroppens tilsvarende organer, muskler og sanser, således at alle dele samarbejder.
Der findes 12 regulære meridianer som løber i begge sider – altså 24 kanaler i alt. 6 yang og 6 yin. De danner tre mindre kredsløb, som til sammen bliver et stort. Start fra brystkassen flyder qi ud til fingerspidserne og herfra løber qi tilbage til kroppen og hovedet. Fra hovedet løber qi nedad til fødderne for til sidst at vende tilbage til brystkassen igen, hvor det næste kredsløb starter.
8 ekstra ordinære meridianer er et andet og dybere netværk af meridianer(de er integreret i de 12 regulære meridianer). De har en regulerende effekt. De absorberer, balancerer og fordeler overskud og underskud af qi i de regulære meridianer. De forbinder førhimmelsk- og efterhimmelsk qi.
De første 2 ekstraordinære Du og Ren Mai har deres eget selvstændige meridianforløb. De vigtigste funktioner er at forbinde dele i kroppen, transportere vitale substanser og fordele dem. De harmoniserer qi i kroppen og beskytter mod udefra kommende patogen(sygdomsfremkaldende) qi.