Wushu-Neigong
indre energiarbejde

Neigong-内功
”En person vil begynde at øve Neigong, når det er det rigtige tidspunkt. Hvis en person ikke øver sig, er tiden ikke inde.”
Grundlæggende kan man sige, at TaiChi/QiGong handler om at bevæge Qi via de fysiske bevægelser, stræk og åndedræt etc. Dvs. det ydre bevæger det indre. I NeiGong er det omvendt. Her vækkes energien gennem vedholdende træning til sådan en grad, at det indre nu bevæger det ydre. Dvs. energien (Qi) og Shen styrer bevægelsen. Dette kommer til udtryk i f.eks. Tai Chi Chuan Pushhands, hvor en relativ lille person vil være i stand til at overvinde en stor person.
De 2 vigtigste ting du lære i TaiChi/Qigong er fokus og disciplin.
Kineserne siger, at træne forkert 1000 gange gør det ikke rigtigt, så du kan lige så godt gøre det rigtig fra start.
Træning af Neigong er en kombination af de 3 vigtigste ting Sind, Krop og Ånd. Ved at træne de langsomme bevægelser bliver du opmærksom på hvad din krop gør- meditation i bevægelse, udvikling af mindfulness . Det gør dig i stand til at generere og kontrollere indre Qi, som både er til gavn for helbredet men også for kampaspektet.
I Neigong serier er det at udføre bevægelserne korrekte meget vigtigt, det gør at du bevæger muskler, sener og led på en måde, så du bevæger det indre. Du skal være præcis af en grund. Når du kan bevægelserne uden at tænke så meget over det, kan du begynde at fokusere på det, der sker inden i din krop. Du er nødt til at være opmærksom på, at nu mærker du denne del af kroppen eller her bliver der varmt m.m.
Du lærer at være i nuet, hvordan din krop fungerer og hvordan
energibanerne forløber. Herefter lærer du at kontrollere energien og generere den til at bruge.
HUSK du kan ikke lære Wushu efter en video- find din instruktør.